Emne: Oplysning om en gammel kanonkugle.

På grundlag af den med ovennævnte ref. følgende skitse kan Tøjhusmuseet udtale, at den omhandlede kanonkugle utvivlsomt er en 24 punds granat af Hærens sidste glatløbede skytsystem af år 1834. Alle pjecer i dette system er forladerpjecer. Den uregelmæssige fordybning nær brandrørshullet er en beskadigelse af eller fejl i godset. Materialet er støbejern, vægtfylde ca. 7,25 gr. pr. cm3. Af en ældre tegning fremgår, at ydre diameter er 149 mm (nærmeste hele millimeter), og at godstykkelsen er 23 cm. Af brandrørshullets dimensioner fremgår, at brandrøret har været et åbent 12 sekunders trærør (materialet ahorn). Det iskruede brandrør når næsten ned til bunden af granaten. Det cylindriske brandrør har haft en cylindrisk udboring udfyldt med sats. Denne sats antændtes i skudafgangen, idet flammerne fra drivladningens eksplosion ombølgede granaten (idet granatens ydre diameter som nævnt er 149 mm, mendens kanonens indvendige diameter er 152 mm, findes der et spillerum på ca. 3 mm). Ved hjælp af en særlig brandrørssav savede man et sådant stykke af brandrøret, at den ønskede brændetid opnåedes. Dette kaldtes at tempere røret. Man benyttede en temperingsstok til angivelse af, hvor stort et stykke, der skulle saves af. Man kunne også ved hjælp af et særligt bor bore ind i satsstrengen, således at ilden fra denne, når den nåede det borede hul, slog ud gennem dette og bragte sprængladningen til eksplosion. Ved eksplosionen sprængtes granaten i godt en snes stykker.
Når granaten anbragtes i kanonen, skulle brandrøret vende udad, idet krudtgastrykket ellers ville trykke det itu (ved en fuldkugle er der naturligvis ikke dette hensyn at tage). Granaten anbringes derfor på en krans, der bestod af en tovring, der fastholdtes af lærredsstrimler.
Ved skytssystemet af 1834 skelnede man mellem kugle-og granatkanoner. Kuglekanonen, der udskød en massiv jernkugle, var længere end granatkanonen, og den havde betydelig større godstykkelse end denne. Dog kunne man, når man afpassede drivladningens vægt, udskyde kugler og granater af samme kanon, dersom de havde samme kaiber. En granatkanon udskød normalt granater. Disse var også kugler, men de var hule og indeholdt en sprængladning.
Denne kugle er altså en 24 punds granat, og denne var det normale projektil i den 24 punds granatkanon, der havde en kaliberlængde på 12. Men granaten kunne også affyres fra en 24 punds kuglekanon, der havde en kaliberlængde på 17, og endelig kunne den udskydes af en 24 punds fodmorter, hvis kaliberlængde kun var 1.
Når man skulle lade måtte man sikre sig, at røret var rent indvendigt. Ulmende rester fra det forgående skud ville være katastrofale, hvis de kom i berøring med den nye ladning. Ladningen var indeholdt i en pose, en kardus, det til den 24 punds granatkanon rummer 1 pund krudt. Når kardusen (hvis man ønskede et kardæskskud da 2 karduser) ved hjælp af en sætter var ført ned i kanonens bund, førtes kardusnålen ned gennem fænghullet, så den prikkede hul på kardusen. Ildstrålen fra fænghullet ville da komme i direkte berøring med drivladningskrudtet, når det fyredes af. Efter at kardusen var ført på plads i kanonen, førtes granaten på plads. Derpå rettedes pjecen, et fænghulsrør indsattes, en aftrækker hægtedes i fænghulrøret, på komandoen "Fyr" foretoges aftræk.

Skydetabel.

1. Med 3 punds ladning.

Elevation                             Afstand                               Flyvetid
Grader minutter                   i alen                                  i sekunder 
0 41                                       500                                     0,9
1 15                                       800                                     1,6
1 42                                     1000                                     2,2
3   0                                     1500                                      3,7
4 42                                     2000                                      5,5
6 01                                     2500                                      7,3
9 50                                     3000                                    10,5

2. Med 2 punds ladning 
0 48                                       500                                       1,0
1 29                                       800                                       1,8
2 03                                      1000                                      2,4
3 46                                      1500                                      4,1
5 52                                      2000                                      6,2

3. Med 1 punds ladning. 
0 58                                        300                                       0,8
1 40                                        500                                       1,4
2 55                                        800                                        2,4
3 52                                      1000                                        3,2

Spredning. 
For den 24 punds granatkanon har man ved forsøgsskydning med 3 pund ladning mod en bræddevæg, der var 6 fod høj og 40 fod bred, opnået antal træffere
på 600 alen  70%
-    900 alen  50%
-  1200 alen  39%
-  1500 alen  27%
-  1800 alen  16%

I et dansk 6 punds feltbatteri omkring 1850 indgik normalt 6 stk 6 punds kuglekanoner og 2 stk 12 punds granatkanoner (samme lavet)

I et 12 punds feltbatteri indgik 6 stk 12 punds kuglekanoner og 2 stk 24 punds granatkanoner (samme lavet)

Skydetabel for 24 punds morter.

Under 45 graders elevation.
Drivladningsvægt                        Distance                           Flyvetid
i lod (15,6 g)                                 i alen                                 i sekunder
4                                                     280                                    6,4
8                                                     700                                    9,4
12                                                 1270                                  13,2
16                                                 1880                                  17,0

Under 25 graders elevation.
4                                                     230                                     3,8
8                                                     500                                     5,4
12                                                   990                                     7,4
16                                                 1470                                   10,2

Om ammunitionsbehandling m.v. hedder det (1852):

I felten medføres ammunition i forstillingernes og ammunitionsvognenes kasser, hvikle til den ende er inddelt i rum for at optage skuddene. Hvert rum er delt i højden med er mellemlåg, så at det kan optage 2 granater eller kardæsker. Begge ender af kassens indvendige rum er bestemte for projektilerne, og i midten af kassen findes et større rum, hvori alle ladningerne pakkes tæt sammen og fastholdes ved at spænde et løst mellemlåg over dem. I kassen findes nogle reservebrandrør og en brandrørsnagle til at ud-eller indskrue rørerne af granaterne med ved tempering. En brandrørssav anbringes i en læderskede på undersiden af kassens låg. Friktionsfængrørerne anbringes i den ene lavetkasse, og i den anden medføres 2 kardæsker, hvis ladninger findes i forstillingskassen.

Kasserne på ammunitionsvognene pakkes på samme måde som anført for forstillingerne, dog medføres ved reservevognene og kuglekanonerne de for batteriets pistolbevæbnede nødvendige patroner, og i reservevognene for granatkanonerne medføres en del brandgranater. Ved et feltbatteri medføres en ammunitionsvogn for hver pjece, bestemt til at følge denne overalt, hvorfor den benævnes linieammunitationsvogn. Med i batterireserven, som under affære bør være 6 a 9000 alen bag batteriet, medføres endnu ved de 12-pundige batterier 8 ammunitionsvogne, såkaldte reserveammunitionsvogne.

Ved et 12 punds batteri medføres følgende antal skud for hver pjece:
For kanon: 20 granatskud, 6 granatkanonkardæsker, 24 kugleskud, 7 kanonkardæsker, 3 nødkardæsker til kuglekanoner
For linieammunitionsvogn: 60 granatskud, 8 brandgranatskud, 4 granatkononkardæsker, 86 kugleksud, 7 kanonkardæsker, 3 nødkardæsker til kuglekanoner
For reserveammunitionsvogn: 60 granatskud, 8 brandgranatskud, 4 granatkanonkardæsker, 86 kugleskud, 7 kanonkardæsker, 3 nødkardæsker til kuglekanoner
Ialt 396 stk                                                               
                                                                

Foruden den ammunition, der således medføres ved feltbatterierne, må der i armeens mobile parker findes en lige så stor udrustning for feltartilleriet, medens der i fæstningerne, eller i de fast depoter, endnu forefindes en treedie udrustning af færdig ammunition for feltbatterierne.
(Ved en kardæsk forstås en kardæsk, hvis kugler er mindre end den almindelige kardæsks om emd en vægt på under det halve af en kugles. Dersom fjenden pludselig var kommet tæt ind på en kanon, og denne stod ladet med kugel, ville virkningen af dette kugleskud være relativt ringe. ´Medn da det vil tage for lang tid at affyre kuglen og lade igen med kardæsk, indsætter man hastigt nødkardæsken foran kuglen og trækker af. Derved udskydes altså nødkardæsken og kuglen samtidig).

.